Teamwork & Teambuilding

Off Road Challenge danner rammen om et aktivt kursus med læringsbaseret teambuilding. Der er lagt op til store fællesoplevelser og 4WD action som på et ægte Camel Trophy. Indholdet på teambuilding kurset tilpasser vi jeres aktuelle udfordringer.

Læring gennem aktive oplevelser

I får læring gennem aktive oplevelser, og teambuilding i det fri. Vi kombinerer udfordrende samarbejdsopgaver og lærerige teambuilding aktiviteter med spændende 4WD kørsel i terrænet. I kan fx prøve at navigere med GPS og kompas eller prøve blindekørsel med kollegerne som navigatører. Stemningen er klar, og læringsrammerne sammensætter vi efter jeres behov.

Samarbejde, kommunikation og kreativitet

Teambuilding opgaverne fordrer samarbejde i jeres gruppe eller team. Programmet kan fx stille krav til jeres kommunikation og kreativitet, eller andre aktuelle udfordringer. Teambuilding kurset Off Road Challenge er samtidig bygget op som en spændende teamkonkurrence, med alsidige udfordringer og oplevelser.

De rigtige rammer for off road teambuilding

Vi gennemfører Off Road Challenge på velegnede terrænbaner flere steder på både Sjælland, Fyn og i Jylland. Ved terrænbanen opstiller vi en BaseCamp, hvor der er forfriskninger hele dagen. Her afholder vi også de teoretiske og faglige indslag, ligesom BaseCampen kan være ramme om en tiltrængt og lækker middag efter dagens kursus.
» Læs om BaseCampen

Kombination med andre kurser

Vi afholder et bredt udvalg af teambuilding kurser over hele landet, og I kan med fordel kombinere Off Road Challenge med andre kurser og andet kursusindhold. Fx kan I vælge at kombinere 4WD oplevelsen med teambuilding kurset Fra Gruppe Til Team, som henvender sig til grupper i opstartsfasen, som ønsker at blive et team.
» Læs om Fra Gruppe Til Team på makogpar.dk

Off Road Team